Børneskydning

Skytter fra 7 år til 13 år er børneskytter og skyder hos DDS i BK 1, BK2 eller BK3. Børneskytter skyder med riflen i geværstøtte og med albuerne støttende på bordet. Hver Mandag og Torsdag aften i vinter-sæsonen, har klubben åbent for alle, der har lyst til at komme og lære kunsten at skyde med salonriffel.

Idrætten kræver ikke nogen form for investering, da klubben stiller udstyr til rådighed. Der er altid en voksen tilstede ved børneskydning, for at vejlede børnene i brug og omgang med våbnene. Lemvig Skytteforening giver store muligheder for børn og unge til at komme og lære at skyde med våben.

Børneskydning er en sport for alle uanset om man er tyk eller tynd, høj eller lav. Der stilles ingen krav om, at det enkelte barn er mere eller mindre god til at skyde. Børnene får også mulighed for at komme til stævner og turneringer hvis de selv har lyst. Her møder de andre børn og unge med samme interesse, som de så kan konkurrere mod og evt. forbedre deres egne resultater.

ad231c6e870fec7a9bc17433f02037bd